Efterskrift

Senior Interrailer - I vores alder.

Det der startede som en skør ide, er nu gennemført.

Det har været sjovt og lærerigt.
En rigtig udfordring for  De Små Grå Hjerneceller.

Hver dag har vi haft sjove og uventede oplevelser. Vi har mødt spændende, venlige og hjælpsomme mennesker.

Hvor var det skønt, at vi gjorde det, mens vi stadig havde nysgerrighed og kræfter til det.

Sidste del af en lang rejse

22. maj 

Tyskland

En time før Hamburg blev vi vækket, med dejlig morgenmad. Endelig fik vi noget rigtigt at spise. Der blev spist helt op, ikke en krumme blev til overs.  I Hamburg havde vi et par timer, så vi satte os uden for i solen, med en ekstra kop kaffe. Toget til Fredericia kom, som det skulle Så nu var det bare at sætte sig og slappe af, til vi skulle skifte i Fredericia til Københavnertoget ,

Det var da lige, hvad vi troede, men vores hjemrejses problemer skulle vise sig ikke at være slut. Toiletterne gik i stykker, og da toget skulle helt til Århus, besluttedes det at lave en tissepause i Rødekro. Hvad nu med vores tog, vi havde kun 7 minutter til togskiftet. Det er den slags der kan ske, og heldigvis kører der mange tog her i Danmark, Men når man har rejst så længe som os, vil man bare gerne hjem.

Der blev tisset af, og toget satte fuld speed frem, samtidig med at der blev ringet til Københavneren, om de ikke lige kunne vente.

Tak til DSB, vi nåede det.

En ekstrem togrejse

20. maj 

Vi skulle rigtig tidligt af sted denne søndag morgen.
Toget afgik kl. 8:20, og vi havde en halv times gang med vores kufferter. Kun værtsparrets hund var vågnet for at sige farvel.
Det føltes lidt som at snige sig af sted, men de viste jo at
vi skulle nå toget.

Toget kom og vi blev vist  hen til bageste vogn. Fandt vores pladser nr. 65 og 66, bløde sæder. hele kupeen for os selv, dejligt. Det gik fint et par stationer, men så kom kontrolløren. Næ næ, vi skulle en vogn længere tilbage. Det kunne da ikke passe, vi var jo i sidste vogn, hvad havde han tænkt sig? Jeg rendte efter manden ned igennem vognen, for at prøve at forstå, hvad han mente.
Tænk der var blevet koblet en ekstra vogn på. 2. klasses åben fællesvogn, og det var vores rigtige pladser. Det viste sig nu. at det var  meget sjovere. Her var vi en masse mennesker fra alverdens lande. og alle bidrog til den almindelige underholdning.

Den eneste ulempe var, at vinduerne var så snavsede at det var umuligt at fotografere.

Udsigt fra bagdøren.

Det blev en lang dag. 237 tunneler og 44 Høje broer. En fantastisk tur, men 12 timer i et tog er længe.

Vel fremme i Beograd opdagede vi, at i Serbien bruger man ikke Euroer, men Serbiske Dinarer.

Hvad er de værd, og hvor mange skulle vi bruge?

Vi besluttede først at ordne reservationen til Wien, der tog de kort, 715 af deres penge. Så var det bedst at finde vores Down Town Hostel, og finde ud af, hvor meget de skulle have. Så kunne vi godt nå  tilbage til stationen og veksle.

Det var lidt svært ved at finde vores Hostel, det skulle være lige ved siden af Hovedbanegården. Vi har sikkert set lide søgende ud, for pludselig blev vi kontaktet af en mand, der spurgte om vi manglede et sted at overnatte. Han havde et sted, bare 20 minutter i bil, og i et meget pænere kvarter. Vi takkede pænt nej tak, vi havde en aftale allerede. Han hjælp os så med at finde hen til vores sted.

Karadjordjeva 91.

Det var rigtig nok et lidt skummelt område, men det var jo kun den ene overnatning, så det gik nok.

Vi bliv lukket ind i opgangen af en sød pige Jasmin. Vi skulle op på 3. sal. En nabo der tilfældig kom forbi, hjalp med kufferterne. Så stod vi der ved en lille brun dør 3 A, og ventede på ejeren, der ville komme med nøglen.  Overraskelsen var stor. Det var den mest charmerende lejlighed, vi kom ind i. Det var næsten synd, at vi kun skulle bo der en nat. Betalingen var heller ikke et problem, vi kunne betale i Euro.

Så sidder vi her og slapper af. Aftensmand har vi ikke fået.
Hævet penge heller ikke.

Vi må se på det i morgen.

Klokken er nu 11, og vækkeuret ringer kl. 5:45

Bus mod syd.

17. maj 

I dag, hvor vi skulle videre mod syd, viste vejret sig fra sin allerbedste side. Kl. 10 stod vi på landevejen med vores kufferter og 1 euro i hånden til billetten. Alt klappede. Vi kom for en gang skyld af ved det rigtige stoppested.
Billetterne til Bar købt.

Ventetid

Endnu en smuk køretur ned langs kysten. Der er kun 70 km. mellem Kotor og Bar. så vi var fremme allerede kl. 13. Næste problem.  Hvor lå vores Guest House Liclik.
Denne gang  måtte vi  springe med en Taxa.

Vi nåede frem til vores overnatningssted. Familien kunne ikke meget engelsk og, at vi havde ændret vores ophold fra 1- til 3 dage, gjorde ikke situationen lettere.  Tingene blev udredt, forstået og accepteret. Alt er ok, 15 Euro pr. nat for to, og meget tæt ved stationen, fandt vi senere ud af.

Vel installeret ville vi lige orienterer os lidt. Først til stationen, fin lille station, men med en ikke særlig imødekommende dame i billetlugen. Vi ville reservere plads på toget søndag den 20. maj, men hun gav os billet til den 18.    "Difficult  Ladyes" lød det som om hun sagde til sin mandlige kollega. Han
 kom til og fik rettet vores reservation til den rigtige dag. Så var det på plads, søndag den 20. mod Beograd, Europas mest faretruende strækning.

Her i Bar er alt til 1/2 pris af hvad vi før har set. Lidt frokost på jernbanecafeen. inden vi slentrede rundt og så på byen. Fik en is, og købte lidt ind. brød, tomater. oliven og ost.
Så havde vi lidt til aften.
Vi fandt vejen hjem igen lige tids nok til at vinke farvel til nattoget mod Beograd.
Som velkomst har vi fået en litter vin, "sort" eller hvid. Da vi kom tilbage til vores lejlighed  stod begge dele. Mette drikker ikke. så jeg har vist rigeligt. Det er familiens egen vin. Vi er faktisk havnet på en "vingård"

Rødvinen har kapsel, så den tager jeg.



Sidste dag ved Kotor Fjord

16. maj 

I dag er det så vores sidste dag i Kotor-området. Det gør ikke så meget for her har været ret koldt  og klamt, det er som om bjergene indeholder en masse vand. Det er næsten umuligt at få  tørret tøj.

Fra morgenstunden tog vi bussen ind mod Kotor By. Der skulle ligge en gammel by et sted på vejen, og så kunne vi spise morgenmad der.
Vi hoppede af, men der var ikke meget gammel by at se. Heldigvis mødte vi et par, far og datter fra Seatle, men med rødder tilbage til Montenegro. De var søde og meget snaksalige, og så kunne de fortælle, hvor vi kunne få lidt morgenmad.
Vi gik på opdagelse et par timer inden vi vendte hjem til en dukkert. Bare vejret holder til i aften, for vi vil så gerne ud til vores restaurant en sidste gang, for at sige farvel.


2 badenymfer

Fortsættelse. nu efter dagbog

15. maj 2018

Mette vækkede mig ved 7-tiden. Hun havde set på den lokale vejrudsigten, at der var udsigt til sol i formiddag, og heavy regn om eftermiddag. I dag ville jeg have min morgendukkert, og den kom til at foregå i sol, men 5 minutter efter faldt de første tunge dråber, og så blev det mørkt og koldt. men med den flotteste regnbue.

Igen en dag med busudflugt. Vi tog bussen i den modsatte retning. Vi havde læst om en lille færge, som sejlede frem og tilbage over fjorden med biler, gående og cyklister kom gratis med. Det skulle lige prøves, overfarten tog ikke mere end et kvarters tid, og færgen sejlede når den var fyldt.

Vi havde endnu ikke fået morgenmad, så vi snuppede lige en kop kaffe og en grov bolle med en kæmpe klods feta i.  Det mættede, og så gik turen med færgen tilbage.

Vejret var stadig dårligt, så vi besluttede at gå til næste by Tivas. Det blev en 1/2 times tur langs en temmelig trafikeret "hovedvej".  Nu var solen igen kommet frem, så vi slentrede igennem byen.

Hvem mødte vi der?      Vores russiske veninde, Victoria og hendes søn. Vi blev inviteret hjem til kaffe og vin, og efter en times tid, fulgte de og til bussen.

På tilbagevejen passerede vi vores lille restaurant, så vi snuppede lige en omelet til frokost.

På tilbagevejen blev det igen regnvejr.

Det var så enden på min Blogger karriere.

15. maj 

Mette vækkede mig ved 7-tiden. Hun havde set på den lokale vejrudsigten, at der var udsigt til sol i formiddag, og heavy regn om eftermiddag. I dag ville jeg have min morgendukkert, og den kom til at foregå i sol, men 5 minutter efter faldt de første tunge dråber, og så blev det mørkt og koldt. men med den flotteste regnbue.

Igen en dag med busudflugt. Vi tog bussen i den modsatte retning. Vi havde læst om en lille færge, som sejlede frem og tilbage over fjorden med biler, gående og cyklister kunne komme gratis med. Det skulle lige prøves, overfarten tog ikke mere end et kvarters tid, og færgen sejlede når den var fyldt.

Vi havde endnu ikke fået morgenmad, så vi snuppede lige en kop kaffe og en grovbolle med en kæmpe klods feta i.  Det mættede, og så gik turen med færgen tilbage.

Vejret var stadig dårligt, så vi besluttede at gå til næste by Tivas. Det blev en 1/2 times tur langs en temmelig trafikeret "hovedvej".  Nu var solen igen kommet frem, så vi slentrede igennem byen.

Hvem mødte vi der?      Vores russiske veninde, Victoria og hendes søn. Vi blev inviteret hjem til kaffe og vin, og efter en times tid, fulgte de og til bussen.

På tilbagevejen passerede vi vores lille restaurant, så vi snuppede lige en omelet til frokost.

På tilbagevejen blev det igen regnvejr.