Bus mod syd.

17. maj 

I dag, hvor vi skulle videre mod syd, viste vejret sig fra sin allerbedste side. Kl. 10 stod vi på landevejen med vores kufferter og 1 euro i hånden til billetten. Alt klappede. Vi kom for en gang skyld af ved det rigtige stoppested.
Billetterne til Bar købt.

Ventetid

Endnu en smuk køretur ned langs kysten. Der er kun 70 km. mellem Kotor og Bar. så vi var fremme allerede kl. 13. Næste problem.  Hvor lå vores Guest House Liclik.
Denne gang  måtte vi  springe med en Taxa.

Vi nåede frem til vores overnatningssted. Familien kunne ikke meget engelsk og, at vi havde ændret vores ophold fra 1- til 3 dage, gjorde ikke situationen lettere.  Tingene blev udredt, forstået og accepteret. Alt er ok, 15 Euro pr. nat for to, og meget tæt ved stationen, fandt vi senere ud af.

Vel installeret ville vi lige orienterer os lidt. Først til stationen, fin lille station, men med en ikke særlig imødekommende dame i billetlugen. Vi ville reservere plads på toget søndag den 20. maj, men hun gav os billet til den 18.    "Difficult  Ladyes" lød det som om hun sagde til sin mandlige kollega. Han
 kom til og fik rettet vores reservation til den rigtige dag. Så var det på plads, søndag den 20. mod Beograd, Europas mest faretruende strækning.

Her i Bar er alt til 1/2 pris af hvad vi før har set. Lidt frokost på jernbanecafeen. inden vi slentrede rundt og så på byen. Fik en is, og købte lidt ind. brød, tomater. oliven og ost.
Så havde vi lidt til aften.
Vi fandt vejen hjem igen lige tids nok til at vinke farvel til nattoget mod Beograd.
Som velkomst har vi fået en litter vin, "sort" eller hvid. Da vi kom tilbage til vores lejlighed  stod begge dele. Mette drikker ikke. så jeg har vist rigeligt. Det er familiens egen vin. Vi er faktisk havnet på en "vingård"

Rødvinen har kapsel, så den tager jeg.