En ekstrem togrejse

20. maj 

Vi skulle rigtig tidligt af sted denne søndag morgen.
Toget afgik kl. 8:20, og vi havde en halv times gang med vores kufferter. Kun værtsparrets hund var vågnet for at sige farvel.
Det føltes lidt som at snige sig af sted, men de viste jo at
vi skulle nå toget.

Toget kom og vi blev vist  hen til bageste vogn. Fandt vores pladser nr. 65 og 66, bløde sæder. hele kupeen for os selv, dejligt. Det gik fint et par stationer, men så kom kontrolløren. Næ næ, vi skulle en vogn længere tilbage. Det kunne da ikke passe, vi var jo i sidste vogn, hvad havde han tænkt sig? Jeg rendte efter manden ned igennem vognen, for at prøve at forstå, hvad han mente.
Tænk der var blevet koblet en ekstra vogn på. 2. klasses åben fællesvogn, og det var vores rigtige pladser. Det viste sig nu. at det var  meget sjovere. Her var vi en masse mennesker fra alverdens lande. og alle bidrog til den almindelige underholdning.

Den eneste ulempe var, at vinduerne var så snavsede at det var umuligt at fotografere.

Udsigt fra bagdøren.

Det blev en lang dag. 237 tunneler og 44 Høje broer. En fantastisk tur, men 12 timer i et tog er længe.

Vel fremme i Beograd opdagede vi, at i Serbien bruger man ikke Euroer, men Serbiske Dinarer.

Hvad er de værd, og hvor mange skulle vi bruge?

Vi besluttede først at ordne reservationen til Wien, der tog de kort, 715 af deres penge. Så var det bedst at finde vores Down Town Hostel, og finde ud af, hvor meget de skulle have. Så kunne vi godt nå  tilbage til stationen og veksle.

Det var lidt svært ved at finde vores Hostel, det skulle være lige ved siden af Hovedbanegården. Vi har sikkert set lide søgende ud, for pludselig blev vi kontaktet af en mand, der spurgte om vi manglede et sted at overnatte. Han havde et sted, bare 20 minutter i bil, og i et meget pænere kvarter. Vi takkede pænt nej tak, vi havde en aftale allerede. Han hjælp os så med at finde hen til vores sted.

Karadjordjeva 91.

Det var rigtig nok et lidt skummelt område, men det var jo kun den ene overnatning, så det gik nok.

Vi bliv lukket ind i opgangen af en sød pige Jasmin. Vi skulle op på 3. sal. En nabo der tilfældig kom forbi, hjalp med kufferterne. Så stod vi der ved en lille brun dør 3 A, og ventede på ejeren, der ville komme med nøglen.  Overraskelsen var stor. Det var den mest charmerende lejlighed, vi kom ind i. Det var næsten synd, at vi kun skulle bo der en nat. Betalingen var heller ikke et problem, vi kunne betale i Euro.

Så sidder vi her og slapper af. Aftensmand har vi ikke fået.
Hævet penge heller ikke.

Vi må se på det i morgen.

Klokken er nu 11, og vækkeuret ringer kl. 5:45