Efter en dejlig morgendukkert, gik vi de 1,5 km. og spiste morgenmad. Så tilbage igen, for at tage en rolig dag på stranden, men sådan blev det ikke. Inden vi nåede tilbage, var et voldsomt tordenvejr trukken hen over os. Vi nåede lige indenfor inden regnen rigtig kom.
Efter et par timer, blev vi enige om at tage varmt tøj på, og tage bussen ind til Kotor by.
Vi stillede os ned ved vejen, som gør her på disse kanter, for at vente på bussen. Det varede ikke ret længe, så standsede en bil, og spurgte om vi ville med. Ja tak. Det var en venlig russisk mand, som havde boet her i Montenegro nogle år. Vi blev kørt helt ind til Den gamle By.
Så fik vi også prøvet at blaffe, på vores gamle dage.
Nu var solen igen brudt frem, og det blev bagende varmt. Af med tøjet, og om i rygsækken med det hele.
Hvad nu? Vi blev enige om at. vi lige så godt kunne tage en anden bus til den anden side af bugten, hvor der skulle være en spændende lille by, Pareste. Vi fik anvist hvor bussen ville stoppe, og så ventede vi igen. Der sker nu meget når man sådan står og venter. Først faldt vi i snak med en pige fra Beograd, så kom der en pige fra England til, alle skulle samme sted hen, og alle ventede vi på bussen. Bussen kom, og vi nåede frem. Efter den lange køretur, og turen gennem byen, trængte vi lige til en forfriskning. Mette og jeg en Iskaffe, og typisk for en englænder en kop te. Så skiltes vi, vi skulle den lange vej tilbage, og englænderen ville lige sejle ud til en lille ø, med et kloster, som lå ude i fjorden.
Vi fandt endnu et busstoppested, og ventede. En hvid bus dukkede op, og vi vinkede. Den standsede, men det var ikke den rigtige bus, men en tom turist bus. Chaufføren var flink at tage os med til byen. Så manglede vi bare den sidste bus hjem. Igen ventede vi, og her sammen med et ungt par, hun fra Tyskland og ham fra Holland. Efter ret lang venten kørte en taxa op foran os, og tilbød sig, og da vi skulle til samme by, hoppede vi alle ind.
Det var noget af en prøvelse, samtidig med han drønede afsted af små snørklede veje, prøvede han
at sælge os spændende ture, rundt omkring i landet, ved at hive det ene farvestrålende brochure efter den anden frem. Bare for at komme af med livet i behold, hoppede vi af, lidt for tidligt. Så var det bare ud og trave igen, og når vi nu var så godt igang, kunne vi lige så godt tage den sidste bid vej ud til vores lille restaurant, og få lidt aftensmad. Det kunne vist lige nås inden det blev mørkt.
Smuk tur hjem